Skip to content

PDPD Prøve i Dansk 3 Reading practice test 1

  • Engineered to the real PD format
PD Prøve i Dansk 3 Læseforståelse, practice test 01Reading 1 / 1

Reading

PD Prøve i Dansk 3 Reading practice test 1 is a reading paper for the PD Prøve i Dansk 3 exam. It takes 90 minutes. The PDF has 18 pages and 4 sections. You can download the PDF for free, with no account. You can also practise it online.

Updated 18 November 2026, Faust Academy team

In this paper

  • Hvidøs historie
  • Tre steder at besøge på Hvidø
  • Mad og drikke på Hvidø
  • Natur og vandreture på Hvidø
  • At flytte til Hvidø

Exam material is in Danish.

Every PDF is free. How Faust marks

Independent Faust practice material. Not published or endorsed by the Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Inside the paper

Delprøve 1: Hvidø

Instruktion • Søg informationer i tekstsamlingen. Brug indholdsfortegnelsen. • Svar præcist og kort på spørgsmålene. Der gives 1 point for hvert korrekt svar.

Hvidøs historie

Indhold Hvidøs historie Tre steder at besøge på Hvidø Mad og drikke på Hvidø Natur og vandreture på Hvidø At flytte til Hvidø De første beboere Hvidø ligger i den sydlige del af Kattegat, og de ældste spor af mennesker på øen er flere tusind år gamle. På marken ved Nørrebjerg har arkæologer fundet flinteredskaber og rester af små bopladser. Senere blev øen delt mellem nogle få gårde, som levede af korn, kvæg og fiskeri. Landbruget var dog hårdt, for jorden er sandet, og vinden fra vest kan ødelægge en hel høst på en nat. Mange af gårdene lå samlet i landsbyen Østby, hvor man stadig kan se resterne af en gammel brønd og nogle lave stuehuse med stråtag. Fiskere og skibsfart I midten af 1800-tallet blev havet øens vigtigste indtægtskilde. I 1850 boede der kun 640 mennesker på øen, men fiskeriet voksede, og mange kom til fra fastlandet for at få arbejde på kutterne. I 1868 blev den første rigtige havn bygget, så bådene kunne ligge i ly for stormene. Året efter åbnede øens første skole i et lille rødt hus ved havnen. Børnene gik der om vinteren, mens de om sommeren hjalp til derhjemme. Skibsfarten blev også vigtig. Hvidøs skippere sejlede med sten, tørret fisk og tømmer til byerne på fastlandet, og i nogle år var der mere end tyve skibe, som havde Hvidø som hjemhavn. Når et skib kom hjem efter en lang tur, samledes halvdelen af øen på kajen. Skipperfamilierne boede ofte i de hvidkalkede huse langs havnegaden, og mange af kvinderne drev små butikker, mens mændene var til søs i månedsvis. Fastlandet kommer nærmere Indtil omkring 1900 var øen ofte afskåret fra omverdenen i flere uger om vinteren, når isen lå i sundet. Det ændrede sig, da et dampskib begyndte at sejle regelmæssigt. I 1902 begyndte den faste færgeforbindelse til fastlandet. Nu kunne læger, lærere og varer komme til øen hele året, og øboerne kunne selv sælge deres fisk og grøntsager på markederne på den anden side. Befolkningstallet voksede igen i de følgende årtier. I 1890 boede der 1.120 mennesker på øen, men mange flyttede væk i årene omkring 1900, og tallet blev ikke højere end det før i 1920’erne, hvor mange unge familier slog sig ned. I de samme år fik øen sit eget postkontor og sin første telefon, og beboerne dannede en brugsforening, som overtog handelen fra de gamle købmænd. Brugsen i dag er stadig en vigtig samlingsplads for øens beboere. Øen i det 20. århundrede Efter anden verdenskrig faldt fiskeriet, fordi bådene blev større, og de fleste fiskere flyttede til de store havne. I 1970’erne var der kun omkring 400 fastboende tilbage. Så begyndte turismen at vokse. Sommerhusene blev bygget i klitterne, og gamle fiskerhuse blev købt af folk fra byerne. I dag bor der omkring 780 mennesker på Hvidø hele året, og om sommeren er der ti gange så mange på øen. Mange af de ældre beboere husker stadig, hvordan der var stille og tomt i havnen på en almindelig onsdag i februar. Det er der færre, der oplever i dag, men om vinteren er øen stadig et roligt sted. I de seneste år har kommunen arbejdet på at gøre turismen mere skånsom. Man har samlet sommerhusene i få områder, indført regler for, hvor man må parkere, og bedt gæsterne om at tage deres affald med hjem. Mange øboere mener, at det er lykkedes ganske godt, men nogle savner den gamle ro i højsommeren.

Tre steder at besøge på Hvidø

Fyrtårnet ved Sydspidsen Fyrtårnet er det højeste punkt på Hvidø og kan ses fra havet i mange sømil. Fyrtårnet blev bygget i 1874, efter at to skibe var gået på grund ved Sydspidsen i løbet af en enkelt vinter. Tårnet er 31 meter højt, og der er 142 trin op til galleriet. Fra toppen kan man på klare dage se helt over til fastlandet. Den første lampe brændte petroleum, og i 1931 blev den afløst af en elektrisk lampe. Fyret blev gjort automatisk i 1987, og siden da har der ikke boet nogen fyrvogter i tårnet. Fyrvogterboligen ved foden af tårnet blev lavet om til kaffestue i 2011. Her sælger frivillige kaffe og hjemmebagte boller. Tårnet er åbent hver dag fra kl. 10 til 17 i juli og august, men kun i weekenderne i maj, juni og september. Det er gratis at gå op, men der står en lille kasse, hvor man kan lægge en gave til vedligeholdelsen. Børn under ti år må kun komme op i følge med en voksen, og der er ikke adgang for hunde. Det er en god idé at tage en jakke med, for det blæser næsten altid på galleriet. Havnemuseet Havnemuseet ligger i det gamle pakhus på havnen og blev grundlagt i 1958 af en gruppe pensionerede fiskere. De ville redde de gamle redskaber, inden de forsvandt. I dag har museet tre udstillinger: en om fiskeriet, en om skibsfarten og en ny om livet på øen under de strenge isvintre. På den nye udstilling kan man se gamle film på tre af væggene, og på den fjerde væg kan man selv prøve at styre en kutter i en simulator. Udstillingen om skibsfarten rummer flere store skibsmodeller, og den ældste er fra 1820. Museet er åbent tirsdag til søndag fra kl. 10 til 16. En voksenbillet til Havnemuseet koster 80 kroner. Børn mellem 6 og 15 år betaler 30 kroner, og de mindste børn kommer gratis ind. Har man et årskort, kan man komme så ofte, man vil. Et årskort koster 200 kroner. Gruppebilletter kan bestilles på forhånd, og skoleklasser får rabat. Museet har et værksted, som er åbent hver dag klokken 11 til 14. I værkstedet kan børn bygge små både af træ, og de må tage dem med hjem, når de er færdige. Mange familier prøver bagefter at sejle bådene i havnebassinet. Værkstedet er tit fyldt op i skolernes ferie, så det kan betale sig at møde op tidligt. Der er ingen ekstra betaling for at deltage i værkstedet. Voksne må gerne hjælpe til, men det er børnene, der skal save og slibe selv, så det er en god idé at have tøj på, som må blive snavset. Sydmøllen Sydmøllen er en hollandsk vindmølle fra 1889, som stadig kan male korn. Den blev købt af en lokal forening i 1976, da den var ved at falde sammen, og siden da har frivillige passet den. Møllen er åben for besøgende om søndagen fra kl. 13 til 16 fra maj til september. Man kan følge hele vejen fra kornet til melet og se tandhjulene dreje rundt. I møllens lille butik kan man købe mel, som er malet på stedet. Børn kan prøve at male korn i en gammel håndkværn, og det er populært, især hos de yngste. Møllen kan ikke besøges om vinteren, fordi trappen er for glat, men der kan aftales rundvisning for grupper ved at ringe til foreningen. Det koster 40 kroner pr. person at komme ind i møllen, og pengene går til at vedligeholde vingerne, som skal males hvert tredje år.

Mad og drikke på Hvidø

Hvidø Røgeri Fisk har altid været en del af øens køkken, og i røgeriet ved havnen kan man se, hvordan det foregår. Hvidø Røgeri blev åbnet af en fisker og hans kone, og i dag drives det af deres barnebarn. Røgeriet er mest kendt for sin varmrøgede makrel, som ryges over bøgetræ i flere timer. Man kan også købe røget sild og ål, men de fylder mindre i butikken, og det er makrellen, som turisterne køber i kilovis. Røgeriet har et lille spisested med syv borde, hvor man kan få fisken serveret med rugbrød, radiser og en kold øl fra øens eget bryggeri. Om sommeren står der ofte kø helt ud på kajen. Røgeriet er åbent hver dag fra kl. 11 til 17 i sommerhalvåret, og man kan også få fisken pakket til at tage med hjem på færgen. Markeder på havnen Hver lørdag fra kl. 8 er der fiskemarked på havnen. Her sælger fiskerne den fangst, de har taget ind samme morgen: torsk, rødspætter, hornfisk og tit også hummer. Der er altid en fisker, som viser, hvordan man piller kødet ud af skallen, og børnene elsker det. På onsdage fra kl. 15 til 18 er der bondemarked ved kirken. Her sælger øens gårde æbler, grøntsager, honning og ost. Mange af varerne er økologiske, og flere af sælgerne bor kun få hundrede meter fra pladsen. Bagefter kan man gå en tur til stranden med en pose varme æbleskiver fra bageren, og det er et godt tilbud til en tidlig sommeraften. Øens bryggeri og bageri Hvidø Bryggeri startede i en gammel lade i 2009 og laver i dag fem slags øl af byg, som dyrkes på øen. Den mest solgte er en lys sommerøl, men om vinteren brygger man også en mørk julebryg. Bryggeriet har en lille butik, hvor man kan købe flasker, og om fredagen kan man deltage i en rundvisning med smagsprøver. Rundvisningen tager cirka en time, og man skal bestille plads på forhånd. Bageren i havnegaden bager rugbrød efter en opskrift, som er over hundrede år gammel. Brødet hæver natten over og bages i en stor stenovn, så skorpen bliver tyk og mørk. Mange gæster tager et par brød med hjem, og bagerens kringle med sandkager og kardemomme er populær om morgenen. Bageren er åben fra kl. 7, men bliver ofte udsolgt, inden middagstid. Havnecaféen Havnecaféen ligger lige ved færgelejet og har udsigt over bassinet. Her kan man få frokost og kaffe, og om aftenen serverer køkkenet menuer, hvor råvarerne kommer fra øen. Caféen bruger blandt andet lam fra gårdene ved Østby og grøntsager fra bondemarkedet. Det er en god idé at bestille bord, hvis man vil spise der i juli og august, for stedet er ofte fuldt booket.

Natur og vandreture på Hvidø

Fire ruter på øen Hvidø er kun 14 kilometer fra nord til syd, men der er alligevel mange måder at gå rundt på. Kommunen har mærket fire ruter med små gule pæle, og alle starter ved havnen. Den længste og mest populære er Fyrruten. Fyrruten rundt om hele øen er 24 kilometer lang. De fleste bruger en hel dag på den, og mange deler den over to dage med en overnatning på campingpladsen i Østby. Den korteste rute er Stenrevet på 6 kilometer, og Klitstien i vest er 9 kilometer. Skovstien midt på øen er 12 kilometer og går mest gennem plantagen. Alle ruterne kan kombineres, så man selv kan vælge, hvor langt man vil gå. Man kan hente et gratis kort i turistkontoret ved færgen, og det kan også hentes som pdf på kommunens hjemmeside. På kortet er alle bænke, toiletter og rastepladser markeret. Husk fast fodtøj, for stierne er sandede og nogle steder meget stenede. Om sommeren er solcreme og en hat en god idé, for der er kun lidt skygge ved kysten. Om efteråret blæser det ofte kraftigt, så en vindtæt jakke er nødvendig. Fyrruten Fyrruten følger kysten hele vejen rundt og passerer både fyrtårnet ved Sydspidsen, havnen og Sandodden. Første etape fra havnen til Østby er cirka 11 kilometer og er den letteste, fordi stien løber på en gammel dæmning. Fra Østby til Sandodden er stien smallere og går gennem klitterne, så man skal regne med at gå langsommere. Sidste etape tilbage til havnen følger vestkysten, hvor vinden ofte er stærkest. Undervejs er der flere steder, hvor man kan købe kaffe og kage, blandt andet ved fyrtårnets kaffestue og på campingpladsen. Mange gæster vælger at gå ruten mod uret, så de har solen i ryggen om eftermiddagen. Klitstien Klitstien løber langs den høje sandstrand i vest og går op og ned over klitterne. Den er 9 kilometer lang, og der er flere udsigtspunkter med bænke. Ved parkeringspladsen i Vesterstrand ligger en lille kiosk, som har åbent i sommerhalvåret og sælger is, sodavand og sandwich. Klitterne er beskyttede, så man skal blive på stien, og det er ikke tilladt at tage planter eller sten med hjem. Mange børnefamilier går kun det første stykke og vender om ved udsigtspunktet, som ligger cirka to kilometer fra parkeringspladsen. Stranden er velegnet til badning, men der er ikke livreddere, så man bør være forsigtig med strømmen. Fuglelivet på Sandodden Sandodden er en lang tange i øens nordlige ende og et af Danmarks bedste steder at se vadefugle. Her yngler blandt andet klyder, strandskader og fjordterner, og om efteråret raster tusindvis af gæs i området. Fra 1. april til 31. juli er der forbud mod adgang til Sandodden, fordi fuglene yngler. Forbuddet gælder både gående og cyklende, og hunde skal være i snor på hele strækningen frem til afspærringen. Man kan se fuglene fra et fuglevagttårn ved indgangen, som er åbent hele året. Der er guidede ture med en biolog fra naturcentret hver torsdag fra 12. juni til 28. august. Turene starter klokken 19 og varer cirka halvanden time. Man skal tilmelde sig på naturcentrets hjemmeside, og der er højst femten deltagere pr. gang. Ud over de almindelige ture arrangeres der i oktober en særlig gåsetur ved solnedgang. Husk en kikkert, hvis du har en, men naturcentret har også nogle få til udlån. Naturcentret Naturcentret ligger ved indgangen til Sandodden og har en lille udstilling om øens dyr og planter. Her kan man se udstoppede fugle, lytte til fuglestemmer og låne bøger om naturen. Centret er åbent hver dag fra kl. 10 til 16, og der er gratis adgang. Om sommeren holder en af medarbejderne foredrag for børn om dagen, og i efterårsferien er der en dag, hvor man kan hjælpe med at tælle gæs. Der er toiletter og et lille køkken, hvor man kan varme sin medbragte mad. Skovstien Skovstien løber gennem plantagen i midten af øen og er den rute, som er mest beskyttet mod vinden. Her står gamle bøge og fyrretræer, og der er mange egern og rådyr. Stien er flad og velegnet til børnefamilier, og kørestolsbrugere kan komme ad den første kilometer fra parkeringspladsen. Der er tre rastepladser med bord og bænk, og ved den midterste er der en lille bålplads, hvor man må lave bål, hvis man har bestilt brænde i turistkontoret. Der er ingen kiosk langs Skovstien, så tag rigeligt drikkevand med. Mobildækningen er dårlig i den sydlige del af plantagen, så det er en god idé at have kortet med sig på papir. Hvis man går om aftenen, bør man have en lommelygte med, for skoven er mørk, når solen går ned. Stenrevet Stenrevet er den korteste, men også den mest særprægede rute. Stien går ud til en lang række store sten, som isen har skubbet op på stranden for tusinder af år siden, og mange fortæller, at det er en af de smukkeste vandreture i Kattegat. Gå kun på Stenrevet ved lavvande, for ved højvande er stien oversvømmet. Tidevandstabeller hænger på opslagstavlen ved havnen og i turistkontoret, og de findes også i telefonen. Stenene kan være glatte, og det anbefales at bruge sko med god sål. Man bør ikke gå alene, hvis man ikke er vant til at gå på sten, og børn under otte år skal holdes i hånden hele vejen. Ved Stenrevet er der ingen toiletter, så brug dem, inden du går fra havnen. Mange vælger at slutte turen med en kop kaffe på caféen, som ligger lige ved havnen. Cykling på Hvidø Man kan også udforske øen på cykel. Den asfalterede vej fra havnen til Sydspidsen er cirka otte kilometer lang og passer godt til børn. På de mærkede vandrestier må man ikke cykle, bortset fra den første del af Skovstien. Cykler kan lejes ved færgelejet, og de fleste udlejere har både almindelige cykler og elcykler. Husk lygter, hvis du skal cykle efter mørkets frembrud, for der er ingen gadelamper uden for havnen.

At flytte til Hvidø

Livet på en ø Hvidø har omkring 780 fastboende, og der er en skole, en børnehave, et plejehjem, en brugsforening og en lille lægeklinik. Mange nye tilflyttere fortæller, at det vigtigste for dem var roen og de korte afstande. Alle kender hinanden, og man får hurtigt venner, hvis man kommer til foreningernes arrangementer. På øen er der blandt andet en sejlklub, et kor og en fodboldklub, som har både børne- og seniorhold. Hvert år i august holder øboerne en stor havnefest, hvor både gamle og nye beboere mødes til fællesspisning og musik. Med færgen til fastlandet Hvis man skal på arbejde eller til lægen på fastlandet, tager man færgen fra Hvidø Havn. Overfarten til fastlandet tager 50 minutter. Om sommeren sejler der en færge hver time, og om vinteren hver anden time. Den første afgang er klokken 5.30, og den sidste hjem fra fastlandet går klokken 22.15. En enkeltbillet koster 90 kroner for en voksen, og børn under tolv år sejler gratis med en voksen. Et månedskort til pendlere koster 650 kroner, og det gælder til så mange ture, man vil, i en hel måned. Mange øboere har en bil på hver side af vandet og betaler for en plads på færgen kun, når de har brug for den. Hvis vejret er meget dårligt, kan afgange blive aflyst, og så kan det være svært at komme hjem. Derfor bør man have en nødplan, hvis man skal på arbejde hver dag. Arbejde på øen De fleste, der bor på øen, arbejder inden for turisme, landbrug, håndværk og fiskeri, og mange har flere forskellige jobs i løbet af året. Om sommeren er der travlt på caféer og hoteller, og om vinteren arbejder mange med at istandsætte huse. Lige nu mangler øen mest af alt sygeplejersker. Plejehjemmet og lægeklinikken har haft opslag ude i over et år uden held. Også lærere og håndværkere er der brug for, men der er ikke samme hast. Kommunen tilbyder hjælp til flytning til nye medarbejdere i sundhedssektoren, og der er mulighed for at få en bolig stillet til rådighed de første måneder. Man kan også arbejde hjemmefra, fordi bredbåndet er blevet bygget ud i hele øen, og flere iværksættere har allerede flyttet deres virksomhed hertil. På Hvidø er der også et fælles kontorlokale ved havnen, hvor man kan leje en arbejdsplads for en dag ad gangen. Bolig Det kan være svært at finde et sted at bo, fordi mange huse bruges som sommerhuse og kun få sælges til helårsbeboelse. Hvis man vil bygge sit eget hus, sælger kommunen byggegrunde ved Østby, og priserne er lavere end på fastlandet, fordi der er langt til byerne. Lejeboliger formidles af Hvidø Boligforening. Foreningen har både små lejligheder og rækkehuse, og ventetiden er normalt kort for dem, der har fast arbejde på øen. Det er en fordel at tage kontakt allerede, før man flytter, så man kan komme i betragtning til de ledige boliger. Mange lejer også i et par måneder, inden de beslutter sig for at købe noget. Hvis man køber et gammelt hus, bør man få en byggesagkyndig til at se på det, for vind og saltvand sætter spor i både tag og vinduer. Skole og børn Skolen har cirka 90 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. Klasserne er små, og lærerne kender alle børn ved navn. Efter 9. klasse flytter mange unge til en ungdomsuddannelse på fastlandet. Nogle bor på kostskole, og andre tager færgen hver dag. Det er en stor beslutning for en familie, og derfor vælger nogle at flytte tilbage til fastlandet, når børnene bliver teenagere. Fritid og fællesskab På Hvidø er der et aktivt foreningsliv, og de fleste nye tilflyttere bliver hurtigt en del af et fællesskab. Biblioteket i skolen er også åbent for alle om eftermiddagen, og der er filmaften i forsamlingshuset en gang om måneden. Mange tilflyttere siger, at det er let at komme i gang, hvis man tør sige ja til en invitation. Til gengæld kan det føles trangt for dem, der er vant til byens anonymitet, og nogle savner et bredere udvalg af butikker og restauranter.

1. Hvor mange kilometer er den mest populære rute, som går hele vejen rundt om øen?

2. Hvornår må man ikke komme ud på tangen i den nordlige ende af øen, fordi fuglene får unger?

3. Hvad bør man have med i plantagen, fordi man ikke kan købe noget undervejs?

4. Hvorfor bør man vente, til vandet er lavt, før man går ud til de store sten på stranden?

5. Hvilken fisk er røgeriet ved havnen bedst kendt for?

6. På hvilken ugedag kan man købe nyfanget fisk direkte fra fiskerne?

7. I hvilket år stod fyrtårnet ved øens sydlige spids færdigt?

8. Hvad skal en voksen betale for at komme ind på museet i det gamle pakhus?

9. Hvad kan børn lave og tage med hjem fra museets værksted?

10. Hvornår fik øen en fast forbindelse med båd til fastlandet?

11. Hvor mange fastboende havde øen i 1890?

12. Hvor længe er man om at sejle til fastlandet?

13. Hvad skal en pendler betale for at kunne sejle, så ofte man vil, i en måned?

14. Hvilken faggruppe har øen størst behov for lige nu?

15. Hvem skal man kontakte for at leje en lejlighed eller et rækkehus på øen?

Delprøve 2A: Bussen uden chauffør kræver tillid

Instruktion • Læs teksten Bussen uden chauffør kræver tillid. Herunder er der tre spørgsmål til teksten. Til hvert spørgsmål er der angivet tre svarmuligheder: A, B og C. • Sæt kryds ved det rigtige svar. Der gives 2 point for hvert korrekt svar.

Bussen uden chauffør kræver tillid

I december begynder en selvkørende minibus at køre i Nørrelund. Trafikplanlægger Trine Overgaard har ansvaret for forsøget, og hun mener, at teknikken kun kan lykkes, hvis borgerne føler, at de bliver taget med på råd. Fra december skal en lille, hvid minibus uden rat og pedaler køre mellem Nørrelund station og byens sygehus. Bussen har plads til otte passagerer og styres af computere, sensorer og et detaljeret kort over vejene. Forsøget drives af det regionale trafikselskab Kystlinjen Trafik, og projektlederen er trafikplanlægger Trine Overgaard. Hun har arbejdet med byens busruter i mere end tolv år, men siger, at dette projekt er anderledes end noget, hun har prøvet før. ”Normalt spørger folk, hvornår bussen kommer. Her spørger de, hvem der egentlig kigger med, og hvad bussen ved om dem,” siger hun. Oplysninger, man kan kigge på Selvkørende køretøjer producerer enorme mængder oplysninger. Bussen registrerer ikke blot, hvor den selv befinder sig, men også hvor og hvornår passagererne stiger på og af, og hvordan de bevæger sig rundt inde i bussen. De firmaer, der har leveret teknikken, vil gerne samle så meget som muligt, fordi det kan bruges til at udvikle systemet videre. Trine Overgaard ser anderledes på det. ”Jeg vil gerne gemme så lidt som muligt. Hvis vi ikke har brug for en oplysning, skal vi heller ikke have den,” siger hun og fortsætter: ”Og det, vi gemmer, skal ikke være en hemmelighed. Man skal kunne åbne appen og se, hvad bussen har registreret om én, og hvad det skal bruges til. Ellers kan vi ikke forvente, at folk stoler på os.” Kystlinjen Trafik har en hjemmeside, hvor der står almindelige oplysninger om projektet, blandt andet køreplan og kontaktperson. Bussen har desuden kameraer, som optager af hensyn til sikkerheden. Det er leverandørernes rådgiver i databeskyttelse, der har bedt om, at optagelserne bliver slettet efter kort tid. Ruten er kun halvanden kilometer lang. Den kunne sagtens have været længere, og flere medlemmer af byrådet har spurgt, hvorfor bussen ikke kører til alle bydele fra begyndelsen. Kommunen skal senere tage stilling til, om forsøget kan udvides. ”Jeg vil hellere opdage tingene, mens det er småt. Hvis bussen standser midt på vejen, fordi en cyklist overrasker den, eller hvis passagererne bliver urolige og stiger af, så skal vi se det, før hundredvis af mennesker sidder i den,” siger hun. ”Så kan vi rette det, og så kan vi udvide bagefter.” Et menneske med om bord I de første måneder kører en medarbejder med i bussen. I et forsøg i en nabokommune sidder en sikkerhedschauffør hele tiden klar med en håndbetjening, så vedkommende kan gribe ind, hvis noget går galt. ”Min kollega skal ikke køre noget som helst. Hun er værten, der byder velkommen, forklarer, hvordan man bruger bussen, og sørger for, at den ældre dame, der aldrig har prøvet noget lignende, tør sætte sig ind. Man skal kunne mærke, at man er i gode hænder,” siger hun. Nogle i trafikselskabet mener, at medarbejderen kan spares væk, når bussen i lang tid har kørt uden fejl. ”I den første periode skal der være et menneske med. Hvad der sker bagefter, må vi se på, når vi har talt med passagererne,” siger Trine Overgaard. Forsøget varer et år, og passagererne bliver spurgt om deres oplevelser undervejs. ”Hvis folk ikke har lyst til at stige ind, hjælper det ikke, at teknikken virker,” siger hun.

1. Hvilket af følgende udsagn er i overensstemmelse med det, Trine Overgaard giver udtryk for om passagerdata?

A) Hun mener, at passagererne selv skal kunne se, hvilke oplysninger der gemmes, og hvorfor

B) Hun mener, at trafikselskabet bør offentliggøre en samlet oversigt over dataindsamlingen på sin hjemmeside

C) Hun mener, at kameraoptagelser i bussen er nødvendige, men at de skal slettes efter kort tid

2. Hvorfor foretrækker Trine Overgaard at starte med en kort rute frem for hele byen?

A) Fordi en kort rute er markant billigere at drive end et net, der dækker hele byen

B) Fordi fejl og passagerernes reaktioner kan opdages, før mange mennesker bruger bussen

C) Fordi en kort rute gør det lettere at få kommunens godkendelse til en senere udvidelse

3. Hvad giver Trine Overgaard blandt andet udtryk for om medarbejderen, der kører med i bussen?

A) Medarbejderen skal overtage styringen, hvis bussen kommer i vanskelige situationer

B) Medarbejderen kan undværes, når bussen har kørt fejlfrit i en længere periode

C) Medarbejderen skal først og fremmest hjælpe passagererne og gøre dem trygge, ikke køre bussen

Delprøve 2B: Arbejde der overlever arbejderen

Instruktion • Læs teksten Arbejde der overlever arbejderen. I teksten er der fjernet fem tekstdele. Dette er angivet med tallene 1-5. På dette opgaveark findes de fem tekstdele samt to ekstra, der ikke passer i teksten. Tekstdelene er angivet A, B, C, D, E, F og G. • Udfyld skemaet nederst på siden. I skemaet skrives bogstavet for den tekstdel, der passer ind i teksten det sted, der er markeret med tallet. Hvert bogstav må kun bruges én gang. Bogstavet for de tekstdele, der ikke passer i teksten, skrives ikke. Der gives 2 point for hvert korrekt svar.

Arbejde der overlever arbejderen

Når en tømrer bygger et hus, kan hun stå på tagryggen og se, at arbejdet er færdigt. Sådan er det ikke for alle. I mange danske job får det, man laver i dag, først sin fulde virkning om ti, tyve eller femti år, og det sker ofte længe efter, at man selv har forladt arbejdspladsen. Det gælder planlæggere, forskere, skovarbejdere og de ansatte, der vedligeholder landets broer og diger. De arbejder, kan man sige, for en fremtid, som de ikke nødvendigvis selv oplever. __(1)__ En af dem er Jens Brandt, 54 år, der er ansvarlig for fornyelsen af en række havnebroer i en mellemstor kommune på Fyn. Broerne skal stå i mindst hundrede år, og han ved, at han selv er pensioneret, længe før de første af dem begynder at vise tegn på slid. Han fortæller, at tanken ikke plager ham. Tværtimod ser han hver morgen arbejdet som en slags gave til folk, han aldrig kommer til at møde. Forskerne bag undersøgelsen fandt det samme billede hos mange af de adspurgte. Langt de fleste er tilfredse med deres job, og kun hver tiende mener, at det føles meningsløst at arbejde med noget, man ikke selv får set i mål. __(2)__ Netop stoltheden går igen i interviewene. Ifølge forskerne afgør tidshorisonten ikke i sig selv, om man trives. Det afgør derimod, om man oplever, at opgaven har værdi for andre. Mange taler om at være et led i en kæde, hvor man modtager noget fra dem, der kom før, og giver det videre til dem, der kommer efter. Det giver ro, siger flere, og en følelse af at høre til i noget, der er større end én selv. Hos de fleste er lysten til at gøre sit arbejde godt altså ikke det, der knirker. __(3)__ Det oplevede Sofie Lund, der sidste år overtog en stilling efter en kollega, som gik på pension. I skuffen lå en halv mappe med notater om, hvorfor broerne var bygget, som de var. Hvor ofte der var tjekket for rust, og hvem der havde lavet aftaler med havnen, kunne hun kun gætte sig til. Hun brugte et halvt år på at finde ud af det, som hendes forgænger vidste uden at tænke over det. Forskerne ser mønsteret i mange brancher, og det er især de ældre medarbejdere, der bærer på viden, de aldrig har haft grund til at skrive ned. Blandt de over 50 år oplever hver femte, at deres opgaver vil leve videre længe efter pensionen, uden at andre endnu har fået indblik i dem. __(4)__ Overblikket er altså ikke bare et spørgsmål om bekvemmelighed. Hvis en ung medarbejder får en lille delopgave i et projekt, hun ikke kan overskue, bliver arbejdet let til kedelig rutine. Hvis hun derimod ved, hvad delopgaven bliver til, og hvem der får gavn af den, kan selv det mindste led føles vigtigt. Flere af de interviewede fortæller, at de først ser sammenhængen, når et projekt er næsten slut, eller aldrig. En projektleder i undersøgelsen siger det sådan: ”Folk bliver ikke trætte af lange projekter. De bliver trætte af at være i mørke.” __(5)__ Det kræver tid, som mange travle arbejdspladser mener, de ikke har. Men Jens Brandt har valgt at afsætte en time hver fredag til at skrive om broerne. Det, han skriver i dag, skal Sofie og hendes efterfølgere bruge i mange år frem, og så er den time næppe spildt. A Det store problem er ofte ikke motivationen, men overleveringen. Når en medarbejder stopper, forsvinder erfaringer, som ingen har skrevet ned, og i værste fald skal den næste så at sige starte helt forfra. B Som en af forskerne tilføjer, gælder det samme for delmål. Når et langt projekt får milepæle undervejs, kan medarbejderne se, at deres indsats rykker noget, selv om slutresultatet ligger langt ude i fremtiden. C En ny spørgeundersøgelse blandt 1.200 lønmodtagere viser, at hver fjerde har opgaver, som først får fuld effekt, efter at de selv er gået på pension. Forskerne bag kalder det et overset vilkår i dansk arbejdsliv. D Blandt de under 30 år er andelen næsten dobbelt så høj. De unge siger, at de gerne vil bidrage til noget større, men at de også ønsker at kunne se resultatet af deres indsats. E Den samme usikkerhed præger den offentlige forvaltning, hvor mange sagsbehandlere arbejder med reformer, der først virker efter mange år. Flere fortæller, at de sjældent hører, hvad der blev af deres arbejde. F Skovrider Mette Haahr planter i år egetræer, som først kan fældes om cirka 150 år. Hun ved, at hendes eget navn aldrig kommer til at stå i skovens regnskaber, men hun er alligevel stolt. G Derfor anbefaler forskerne, at virksomheder sætter tid af til at dokumentere og fortælle om arbejdet. Hvis medarbejderne kender helheden, bliver også en lille delopgave let at forstå og værd at passe.

1. Hul 1

A) Det store problem er ofte ikke motivationen, men overleveringen. Når en medarbejder stopper, forsvinder erfaringer, som ingen har skrevet ned, og i værste fald skal den næste så at sige starte helt forfra

B) Som en af forskerne tilføjer, gælder det samme for delmål. Når et langt projekt får milepæle undervejs, kan medarbejderne se, at deres indsats rykker noget, selv om slutresultatet ligger langt ude i fremtiden

C) En ny spørgeundersøgelse blandt 1.200 lønmodtagere viser, at hver fjerde har opgaver, som først får fuld effekt, efter at de selv er gået på pension. Forskerne bag kalder det et overset vilkår i dansk arbejdsliv

D) Blandt de under 30 år er andelen næsten dobbelt så høj. De unge siger, at de gerne vil bidrage til noget større, men at de også ønsker at kunne se resultatet af deres indsats

E) Den samme usikkerhed præger den offentlige forvaltning, hvor mange sagsbehandlere arbejder med reformer, der først virker efter mange år. Flere fortæller, at de sjældent hører, hvad der blev af deres arbejde

F) Skovrider Mette Haahr planter i år egetræer, som først kan fældes om cirka 150 år. Hun ved, at hendes eget navn aldrig kommer til at stå i skovens regnskaber, men hun er alligevel stolt

G) Derfor anbefaler forskerne, at virksomheder sætter tid af til at dokumentere og fortælle om arbejdet. Hvis medarbejderne kender helheden, bliver også en lille delopgave let at forstå og værd at passe

2. Hul 2

A) Det store problem er ofte ikke motivationen, men overleveringen. Når en medarbejder stopper, forsvinder erfaringer, som ingen har skrevet ned, og i værste fald skal den næste så at sige starte helt forfra

B) Som en af forskerne tilføjer, gælder det samme for delmål. Når et langt projekt får milepæle undervejs, kan medarbejderne se, at deres indsats rykker noget, selv om slutresultatet ligger langt ude i fremtiden

C) En ny spørgeundersøgelse blandt 1.200 lønmodtagere viser, at hver fjerde har opgaver, som først får fuld effekt, efter at de selv er gået på pension. Forskerne bag kalder det et overset vilkår i dansk arbejdsliv

D) Blandt de under 30 år er andelen næsten dobbelt så høj. De unge siger, at de gerne vil bidrage til noget større, men at de også ønsker at kunne se resultatet af deres indsats

E) Den samme usikkerhed præger den offentlige forvaltning, hvor mange sagsbehandlere arbejder med reformer, der først virker efter mange år. Flere fortæller, at de sjældent hører, hvad der blev af deres arbejde

F) Skovrider Mette Haahr planter i år egetræer, som først kan fældes om cirka 150 år. Hun ved, at hendes eget navn aldrig kommer til at stå i skovens regnskaber, men hun er alligevel stolt

G) Derfor anbefaler forskerne, at virksomheder sætter tid af til at dokumentere og fortælle om arbejdet. Hvis medarbejderne kender helheden, bliver også en lille delopgave let at forstå og værd at passe

3. Hul 3

A) Det store problem er ofte ikke motivationen, men overleveringen. Når en medarbejder stopper, forsvinder erfaringer, som ingen har skrevet ned, og i værste fald skal den næste så at sige starte helt forfra

B) Som en af forskerne tilføjer, gælder det samme for delmål. Når et langt projekt får milepæle undervejs, kan medarbejderne se, at deres indsats rykker noget, selv om slutresultatet ligger langt ude i fremtiden

C) En ny spørgeundersøgelse blandt 1.200 lønmodtagere viser, at hver fjerde har opgaver, som først får fuld effekt, efter at de selv er gået på pension. Forskerne bag kalder det et overset vilkår i dansk arbejdsliv

D) Blandt de under 30 år er andelen næsten dobbelt så høj. De unge siger, at de gerne vil bidrage til noget større, men at de også ønsker at kunne se resultatet af deres indsats

E) Den samme usikkerhed præger den offentlige forvaltning, hvor mange sagsbehandlere arbejder med reformer, der først virker efter mange år. Flere fortæller, at de sjældent hører, hvad der blev af deres arbejde

F) Skovrider Mette Haahr planter i år egetræer, som først kan fældes om cirka 150 år. Hun ved, at hendes eget navn aldrig kommer til at stå i skovens regnskaber, men hun er alligevel stolt

G) Derfor anbefaler forskerne, at virksomheder sætter tid af til at dokumentere og fortælle om arbejdet. Hvis medarbejderne kender helheden, bliver også en lille delopgave let at forstå og værd at passe

4. Hul 4

A) Det store problem er ofte ikke motivationen, men overleveringen. Når en medarbejder stopper, forsvinder erfaringer, som ingen har skrevet ned, og i værste fald skal den næste så at sige starte helt forfra

B) Som en af forskerne tilføjer, gælder det samme for delmål. Når et langt projekt får milepæle undervejs, kan medarbejderne se, at deres indsats rykker noget, selv om slutresultatet ligger langt ude i fremtiden

C) En ny spørgeundersøgelse blandt 1.200 lønmodtagere viser, at hver fjerde har opgaver, som først får fuld effekt, efter at de selv er gået på pension. Forskerne bag kalder det et overset vilkår i dansk arbejdsliv

D) Blandt de under 30 år er andelen næsten dobbelt så høj. De unge siger, at de gerne vil bidrage til noget større, men at de også ønsker at kunne se resultatet af deres indsats

E) Den samme usikkerhed præger den offentlige forvaltning, hvor mange sagsbehandlere arbejder med reformer, der først virker efter mange år. Flere fortæller, at de sjældent hører, hvad der blev af deres arbejde

F) Skovrider Mette Haahr planter i år egetræer, som først kan fældes om cirka 150 år. Hun ved, at hendes eget navn aldrig kommer til at stå i skovens regnskaber, men hun er alligevel stolt

G) Derfor anbefaler forskerne, at virksomheder sætter tid af til at dokumentere og fortælle om arbejdet. Hvis medarbejderne kender helheden, bliver også en lille delopgave let at forstå og værd at passe

5. Hul 5

A) Det store problem er ofte ikke motivationen, men overleveringen. Når en medarbejder stopper, forsvinder erfaringer, som ingen har skrevet ned, og i værste fald skal den næste så at sige starte helt forfra

B) Som en af forskerne tilføjer, gælder det samme for delmål. Når et langt projekt får milepæle undervejs, kan medarbejderne se, at deres indsats rykker noget, selv om slutresultatet ligger langt ude i fremtiden

C) En ny spørgeundersøgelse blandt 1.200 lønmodtagere viser, at hver fjerde har opgaver, som først får fuld effekt, efter at de selv er gået på pension. Forskerne bag kalder det et overset vilkår i dansk arbejdsliv

D) Blandt de under 30 år er andelen næsten dobbelt så høj. De unge siger, at de gerne vil bidrage til noget større, men at de også ønsker at kunne se resultatet af deres indsats

E) Den samme usikkerhed præger den offentlige forvaltning, hvor mange sagsbehandlere arbejder med reformer, der først virker efter mange år. Flere fortæller, at de sjældent hører, hvad der blev af deres arbejde

F) Skovrider Mette Haahr planter i år egetræer, som først kan fældes om cirka 150 år. Hun ved, at hendes eget navn aldrig kommer til at stå i skovens regnskaber, men hun er alligevel stolt

G) Derfor anbefaler forskerne, at virksomheder sætter tid af til at dokumentere og fortælle om arbejdet. Hvis medarbejderne kender helheden, bliver også en lille delopgave let at forstå og værd at passe

Delprøve 3: Koncerter i byens parker

Instruktion • Læs teksten Koncerter i byens parker. Der er fjernet otte ord eller udtryk, og de otte huller er angivet med tallene 1-8. På dette opgaveark er der for hvert hul (1-8) angivet fire ord eller udtryk: A, B, C og D. • Sæt kryds i opgavearket nedenfor ved det ord eller udtryk, der passer til hvert af hullerne i teksten. Der er et eksempel angivet som 0. Der gives 1 point for hvert korrekt svar.

Koncerter i byens parker

Søbakkeparken i Nordby er et populært samlingssted, og om sommeren bliver den __(0)__ brugt til koncerter. På de bedste aftener møder flere tusind mennesker op for at høre musik under åben himmel, og billetterne bliver ofte revet væk på få timer. Populariteten har dog en bagside. Kommunen har på det seneste modtaget mange klager fra naboer til parken, og det største __(1)__ er ifølge dem den dybe bas, som kan høres flere hundrede meter fra scenen. __(2)__ er græsset slidt ned af tusindvis af gæster, så store dele af parken ligner en mudret mark efter en weekend med regn. Også arrangørerne mærker presset. Udgifterne til rengøring, hegn og vagter er steget kraftigt de seneste år, og sponsorerne kan ikke længere dække det hele. __(3)__ har flere af arrangørerne sat billetpriserne op, og for mange almindelige borgere betyder det, at en koncert i parken ikke længere er noget, man bare tager til. __(4)__ er flere butiksejere og caféindehavere i nærheden af parken positive over for koncerterne. En bager, der har drevet forretning i området i mange år, fortæller, at hun mærker en tydelig forskel. Omsætningen stiger __(5)__ markant på koncertdage. Gæsterne køber mad og drikke både før og efter musikken, og mange bruger aftenen til at opdage kvarterets øvrige butikker. I byrådet ligger der nu et forslag, som skal afhjælpe nogle af problemerne. I dag afholdes der op til ti store koncerter om året i parken, men forslaget går ud på at __(6)__ antallet til seks om året. Samtidig skal arrangørerne opsætte bedre lydskærme mod bebyggelsen og sørge for at genskabe græsset efter hver sæson. Arrangørerne er dog skeptiske over for et fast loft. De peger på __(7)__ et sådant loft: De små lokale koncerter, som har den svageste økonomi, ville forsvinde først, mens de store arrangementer med kendte navne stadig kunne løbe rundt. Byen ville dermed miste netop de koncerter, som mange borgere sætter størst pris på. Uenigheden er skarp, og problemerne er reelle. __(8)__ ønsker et flertal i byrådet, at koncerterne fortsat skal være en del af parkens liv. Beslutningen træffes til efteråret, og indtil da håber begge sider på en løsning, der tager hensyn både til naboernes nattesøvn og til byens musikelskere.

Eksempel

0. Hul 0

A) ofte

B) næppe

C) kun

D) aldrig

Svar: A

1. Hul 1

A) løfte

B) problem

C) tilbud

D) resultat

2. Hul 2

A) Ellers

B) Derfor

C) Desuden

D) Alligevel

3. Hul 3

A) Imidlertid

B) Faktisk

C) Desuden

D) Derfor

4. Hul 4

A) Dermed

B) Ganske vist

C) Omvendt

D) Tilmed

5. Hul 5

A) dog

B) nemlig

C) dermed

D) snarere

6. Hul 6

A) udvide

B) fastholde

C) begrænse

D) afskaffe

7. Hul 7

A) kravet til

B) årsagen til

C) formålet med

D) følgen af

8. Hul 8

A) Altså

B) Endvidere

C) Alligevel

D) Eksempelvis

More papers

All 1 PD Prøve i Dansk 3 Reading papers

Frequently asked questions

How long is PD Prøve i Dansk 3 Reading practice test 1?
The paper takes 90 minutes. The PDF has 18 pages, and the answer key is a separate PDF.
Is PD Prøve i Dansk 3 Reading practice test 1 free?
Yes. You can download the PDF for free, with no account. Online, one scored paper per part is free.

Read next

Faust

German exam practice for DTB B2; ÖSD B2; DSD I; ÖIF A2, B1; HSK 1 to 6; TOPIK I and II; JLPT N5 to N1; Goethe A1 to C2; telc A1 to C2; DTZ A2 to B1; IELTS Academic and General Training; DELF A1 to C1; TestDaF Papierformat; TOEIC Listening and Reading; YDS English; OET Listening and Reading; TOEFL iBT; TEF Listening and Reading; LANGUAGECERT A1 to C2; telc Italiano A1 and B1; EIKEN Grade 1 to Pre-2 Plus; telc Français A1 to B1; telc Español A1 to B2; telc Deutsch B1 Schule; telc Deutsch B1/B2 Pflege; telc Deutsch Beruf A2+ to C1; ÖSD Zertifikat Jugendliche B1 and B2; Cambridge A2 to C2; DELE A1 to C2; CILS A1 to C2; Érettségi Emelt szint and Középszint; Goethe-Zertifikat B1; CELPIP-General General; INVALSI 5 primaria; EJU 日本語; College English Test Band 4 (CET-4) CET4; CLEP Spanish Language; VSTEP.3-5; YÖKDİL İngilizce Fen Bilimleri; JFT-Basic; TCF Canada; TEAP Listening and Reading; Cambridge O Level French; AQA Spanish 8692; SQA National 5 French N5; YCT 1; AQA A-level Spanish 7692; AP Spanish Language and Culture; Staatsexamen Nt2 Programma II (B2); Cambridge IGCSE 0510 Speaking Endorsement; PD Prøve i Dansk 3; YKI keskitaso; BJTビジネス日本語能力テスト BJT; Summative ELPAC; Michigan ECPE; WIDA ACCESS Online; Aptis ESOL General; EPS-TOPIK CBT(일반); Inburgeringsexamen A2; PTE Academic; CELI 3; DSH-1; Cambridge Young Learners A1 Movers; ICS Marlins English Language Test for Seafarers.

View materials

Faust is independent and not affiliated with or endorsed by Goethe-Institut, telc, g.a.s.t. (DTZ / TestDaF) or ÖSD. All names and logos are the trademarks of their owners. Faust does not issue certificates or official exam results.